October 13, 2025

Flying Tiger Copenhagen lancerer “Designed With Love in Denmark” til julen 2025

Flying Tiger Copenhagen præsenterer med stolthed “Designed With Love in Denmark” – en helt ny kollektion inspireret af skandinaviske farvetoner, naturlige materialer og høj funktionalitet. Kollektionen er en del af julekampagnen 2025 og understreger brandets engagement i legende formgivning og tilgængeligt design til en overkommelig pris.

Fra elegante sushisæt med bambusbakker til tidløst glasdesign og dekorative keramiske bordskånere er der fokus på både hverdagsglæde og det dækkede bord til særlige lejligheder. Kollektionen inkluderer også den prisvindende Plantetragt – vinder af 2025 IDA Gold Award, designet af Lovorika Banovic, Head of Product Design hos Flying Tiger Copenhagen.

“Når vi siger Designed with Love, mener vi det virkelig. Hvert produkt er udviklet med stor omhu, og denne kollektion har fået et ekstra kærligt touch fra vores designteam, som har ledt processen fra den første idé til det færdige resultat. Kollektionen fokuserer på unikke detaljer, naturvenlige materialer og et design, der balancerer det farverige med et afdæmpet udtryk. Med vores Designed With Love-serie er jeg stolt af, at vi kan dele ånden i dansk design med mennesker over hele verden – til en pris, hvor de fleste kan være med,” siger Darryl Nash, SVP for Commercial Product & Design, Flying Tiger Copenhagen.

Kollektionen ledsages af et nyt emballagedesign – også udviklet af designteamet – med 360-graders visuel appel og et æstetisk udtryk, der gør produkterne oplagte som gaver i julesæsonen.

Kollektionen vil være tilgængelig i Flying Tiger Copenhagen-butikker og online fra uge 42. Udvalgte produkter fra kollektionen bliver en del af det faste sortiment fremover.


Pressekontakt:  

Louise Müller 
Head of Communications 
+45 22788586 
E-mail: loumll@flyingtiger.com 

Link til billedbank


Lovorika Head of Product Design at Flying Tiger Copenhagen in a white shirt examining a blue glass vase against a pink background.


Lovorika Banovic, Head of Product Design, har sammen med Flying Tiger Copenhagen vundet 13 internationale designpriser. Senest den prisvindende plantetragt – vinder af 2025 IDA Gold Award. Fælles for de nye designs er, at de forener skandinavisk funktionalitet, organiske materialer og gavevenlig emballage – til en overkommelig pris.

FSC icon
Bæredygtige skove

Når du vælger FSC®-certificerede varer, støtter du en ansvarlig udnyttelse af verdens skove, og du er med til at passe på de dyr og mennesker, der lever i skovene. Kig efter FSC-mærket på vores produkter, og læs mere på flyingtiger.com/fsc