Ansvarlig emballage

Emballage er en af de største affaldskategorier på verdensplan. Den har ofte en kort levetid og en stor miljøpåvirkning. Vi har brug for den til at beskytte og informere, men vi vil fremover bruge så lidt materiale som muligt. Det er godt for miljøet, og det afbøder de mange emballageafgiftsordninger, som vokser på globalt plan.

Ambitioner

Vores fokus, når det gælder emballage, er:

- Brug mindre emballage
- Fjern overskydende/unødvendig plast
- Gør det nemt at sortere og genbruge.

Vores mål om at reducere brugen af plastemballage med 20% i 2022 er allerede nået i 2021, hvor det lykkedes os at reducere med 28% siden 2019. På grund af den meget positive udvikling på dette område er vores emballagemål blevet revideret, og der er sat et mere ambitiøst mål. Vi sigter nu mod en reduktion af plastemballage på 50% i 2025.

Eksempel på emballage

Vores reduktion af plastemballage er i høj grad et resultat af mange små ændringer. Ved at undersøge hver enkelt emballage for optimeringsmuligheder bliver de små ændringer meget effektive. Et eksempel er disse meget populære mintpastiller. Emballagen blev født med en inderbakke af plast, som nu er blevet vurderet til ikke at være nødvendig. Ved at fjerne dette lille stykke plastik har vi fjernet næsten fire tons plastik om året, hvilket svarer til at fjerne over 12 tons CO2eq-emissioner på årsbasis.

FSC icon
Bæredygtige skove

Når du vælger FSC®-certificerede varer, støtter du en ansvarlig udnyttelse af verdens skove, og du er med til at passe på de dyr og mennesker, der lever i skovene. Kig efter FSC-mærket på vores produkter, og læs mere på flyingtiger.com/fsc